- At ordet bøn stammer fra det oldnordiske bœn med betydningen ’tale’.
- At det social-kognitive område af hjernen aktiveres under bøn. Det er det samme område, der er aktivt, når vi taler med hinanden.
- At en bøn om dagen kan holde lægen væk. Det er ikke længere kun noget, inderligt troende mennesker mener. Ny forskning dokumenterer, at både bøn og forbøn i mange situationer har en helbredende og smertelindrende effekt.
- At der i Salmebogen er bønner til alle livets forhold, både de triste og de glædelige.
- At store bededag altid er den fjerde fredag efter påske. Dagen er en sammenslutning af mange sma? bededage, og er tiltænkt bøn, faste og bod.
- At kristne fra alle kirkesamfund mødes en uge om året for at bede sammen, på trods af teologiske uenigheder. Denne uge kaldes for Evangelisk Alliance Bedeuge.
- At bønnespirer kun er få dage om at spire.
- At forbøn er, når man får andre til at bede for sig. Det kan være fordi, det er rart at vide, at man ikke er den eneste, der beder, eller fordi man ikke selv orker det.
- At man kan bede alle steder – også på cyklen eller liggende i sengen.
- At Jesu undervisning om bøn særligt findes i Matthæusevangeliet 6,5-15 og Lukasevangeliet 11,1-13, hvor han pointerer, at bønnen ikke er til for at blive set af andre mennesker, men for at tale med Gud.
Kilde: http://24-12.dk/bøn