10 Bibeltekster om helbredelse
1.
"Glad hjerte giver godt helbred,
modløshed udtørrer knoglerne."
(Ordsprogenes Bog 17;22)
2.
"Min søn, lyt til mine ord,
vend dit øre mod det, jeg siger,
lad det ikke vige fra dine øjne,
bevar det i dit hjerte;
for det er livet for den, der har fundet det,
lægedom for hele hans legeme."
(Ordsprogenes Bog 4; 20-22)
3.
"Hvis du er lydig mod Herren din Gud og gør, hvad der er ret i hans øjne, lytter til hans befalinger og holder alle hans love, så vil jeg ikke påføre dig nogen af de sygdomme, jeg har påført egypterne, for jeg er Herren, der læger dig."
(2. Mosebog 15; 26)
4.
"I skal dyrke Herren jeres Gud; så vil han velsigne dit brød og dit vand. Jeg vil tage sygdom bort fra dig; i dit land skal der ikke findes nogen kvinde, der aborterer eller er ufrugtbar. Jeg giver dig det fulde mål af leveår."
(2. Mosebog 23; 25-26)
5.
"Da råbte de til Herren i deres nød,
og han frelste dem fra deres trængsler.
Han sendte sit ord og helbredte dem
og reddede deres liv fra graven.
De skal takke Herren for hans trofasthed
og for hans undere mod mennesker."
(Salmernes Bog 107; 19-21)
6.
"Herre min Gud,
jeg råbte til dig om hjælp,
og du helbredte mig."
(Salmernes Bog 30; 3)
7.
"I skal høre og høre, men intet fatte,
I skal se og se, men intet forstå.
For dette folks hjerte er dækket med fedt,
og med ørerne hører de tungt,
og deres øjne har de lukket til,
for at de ikke skal se med øjnene,
høre med ørerne og fatte med hjertet
og vende om, så jeg må helbrede dem."
(Matthæusevangeliet 13; 14-15)
8.
"Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret.
Folk på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og de kom til ham med alle de syge, og de bad ham om bare at måtte røre ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst."
(Matthæusevangeliet 14; 34-36)
9.
"I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham."
(Apostlenes Gerninger 10; 37-38)
10.
Esajas 53
v1 Hvem troede på det, vi hørte?
For hvem blev Herrens arm åbenbaret?
v2 Han skød op foran Herren som en spire,
som et rodskud af den tørre jord.
Hans skikkelse havde ingen skønhed,
vi så ham, men vi brød os ikke om synet.
v3 Foragtet og opgivet af mennesker,
en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
én man skjuler ansigtet for,
foragtet, vi regnede ham ikke for noget.
v4 Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.
v5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
v6 Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.
v7 Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund.
v8 Fra fængsel og dom blev han taget bort.
Hvem tænkte på hans slægt,
da han blev revet bort fra de levendes land?
For mit folks synd blev han ramt.
v9 Man gav ham grav blandt forbrydere
og gravplads blandt de rige,
skønt han ikke havde øvet uret,
der fandtes ikke svig i hans mund.
v10 Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.
Når hans liv er bragt som skyldoffer,
ser han afkom og får et langt liv,
og Herrens vilje lykkes ved ham.
v11 Efter sin lidelse ser han lys,
han mættes ved sin indsigt.
Min tjener bringer retfærdighed til de mange,
og han bærer på deres synder.
v12 Derfor giver jeg ham del med de store,
med de mægtige deler han bytte,
fordi han hengav sit liv til døden
og blev regnet blandt lovbrydere.
Men han bar de manges synd
og trådte i stedet for syndere..
(Esajas' Bog 53; 1-6)